HelioPowers skjulte solfangere er udviklet af den danske EU forsker Per Stobbe, som har arbejdet i 25 år med avanceret miljøteknologi. I det Sydafrikanske selskab, har der i en årrække været arbejdet med udvikling af skjult solvarme for at give sydafrikanske boligejere en mulighed for at bevare deres smukke naturskifertage og alligevel leve op til myndighedernes krav om at montere en solfanger.
Selskabet i Sydafrika passer nu mere eller mindre sig selv, men i Danmark etablerede Per Stobbe, sammen med sin bror Flemming Pedersen samt brødrende Niels og Erik Johansen, selskabet HelioPower.
Niels Johansen solgte i 2007 sit firma, Hovedstadens Bygningsentreprise, som udelukkende beskæftigede sig med tage. I dag er Niels administrerende direktør for selskabet, med ansvar for salg og drift og Per Stobbe tager sig af teknik og udvikling.
Flemming Pedersen varetager firmaets økonomi og Erik Johansen står for marketing.
Det danske selskab HelioPower fremstiller og sælger anlæg til parcelhuse, boligejendomme og industri. HelioPower DK fungerer ligeledes som udviklingscenter og bindeled til internationale samarbejdspartnere.
De opsummerede erfaringer og indsamlede målinger fra allerede monterede anlæg i Danmark, skal danne grundlag for den videre udvikling af selskabet internationalt.
Energitopmødet i København 2009 forventes anvendt som et værdifuldt udstillingsvindue for den skjulte solfanger.